Så kom nyheden endelig … Det var ellers ikke helt sikkert, om der blev en revy i Farre i år – men lige pludselig var programmet på plads, teksterne skrevet – og der var fundet personer til alle rollerne/sketchene.
Musikeren gav tilsagn, og så var alt på plads!
Årets revy er skåret over en velkendt skabelon, så der er noget for de lokale og noget for nationalt og globalt interesserede.
Der vil være komik på “højt plan” og underfundige og dybe viser/sange.
Revyen starter med generalprøve om eftermiddagen kl. 14.00 – med efterfølgende kaffe/te og kage. Og “Det STORE Show” fyres af om aftenen kl. 18.00 – med forudgående middag og kage.
Læs mere om hvordan du bindende tilmelder dig – og sikrer én af de eftertragtede pladser til årets revy – KLIK HER