Hvad er det lige der sker i Farre for tiden?
Den lille landsby, som opfører sig som en humlebi – der efter sigende ikke kan flyve, men gør det alligevel…
Inden for kort tid er Farre blevet beriget med:
- et opdateret forsamlingshus med opvarmning fra varmepumper og nyt gaskomfur – LINK
- en opdateret legeplads i Farre Anlæg, der hvert år vedligeholdes og opdateres – inkl. et stort udvidet og overdækket madpakkeområde – LINK
- en hundeskov af en størrelse der kan rumme mange hunde og deres ejere på samme tid i tilknytning til Farre Anlæg – LINK
- et åbad med badebro og sauna, til vinterbaderne og opstart af Vinterbadeforeningen “De Kolde Laks” – LINK
- og senest, men ikke mindst – en total sej ny og stor legeplads på sportspladsen ved Farre Idræt og Kultur
Lokalt sammenhold, ildsjæle og vilje
Det lader til at det lokale sammenhold og ildsjælene i Farre kan få alt til at lykkes, når bare “nogen” tror på idéen og kæmper for den – så kan alt lade sig gøre! Det skorter heller ikke på frivillige hænder, når blot der er “nogen” der har viljen til at få ting til at ske.
En social bæredygtig landsby
Farre kan med rette kalde sig en social bæredygtig landsby, med mange muligheder for at kunne udfolde sig og nyde naturen og det sociale fællesskab i og omkring byen.
Fjernvarme, motorveje og mange solgte boliger
Om fremgangen i Farre skyldes at der nu endelig er kommet vished om, at der i 2024 kommer fjernvarme til byen, skal ikke kunne siges – men boligerne i Farre er nu ikke længere lang tid om at blive solgt, og der flytter mange nye børnefamilier til landsbyen. Og det kan også vise sig indenfor kort tid, at Farre kommer til at ligge midt i et motorvejskryds, hvis til- og frakørslen ved Give Syd bevares og udvides, når den forhåbentlig bliver koblet på den nye motorvej fra Haderslev til Viborg – LINK – udover den nuværende motorvej fra Holstebro til Vejle.