Farre Forsamlingshus er beliggende på Ågade 8, og blev oprindeligt bygget i 1905 – og har derfor for nogle år siden fejret sit 100-års jubilæum.
I den anledning blev køkkenet totalt renoveret, og fremstår i dag som et fuldt ud funktionelt og moderne køkken, med mulighed for at fremstille og servere mad til op til +100 personer.
• I foråret 2010 blev toiletterne på 1. sal totalrenoveret
• I sensommeren 2010 blev salen totalrenoveret med bl.a. akustikregulering på lofterne samt ny belysning
• I efteråret 2013 blev det flotte sildebensparket i salen slebet ned og lakeret, så det i dag fremstår som et helt nyt gulv
• I 2016 blev det gamle gasfyr skiftet ud med en varmepumpe.
Der er service, borde og stole til 100 personer – med mulighed for at leje duge m.m. Service m.m. udskiftes jævnligt, og fremstår enkelt og elegant, så service, bestik, glas m.m. kan passe til ethvert ønske om borddækning og farvesammensætning.
Henvendelser ang. priser og om forsamlingshuset er ledigt til udlejning, skal rettes til nedenstående kontaktnummer.
Forsamlingshuset er åben for udlejning til alle over 18 år.
Udlejning sker ved henvendelse på telefon : 6082 7501
Du kan også sende en mail til : forsamlingshuset@farre-by.dk – hvis du har spørgsmål, eller du har brug for at kontakte os…
Læs mere om Farre Forsamlingshus på vores Google-side:
google.com/
Farre Forsamlingshus har også en side på Facebook, hvor du er velkommen til at tagge din gæster og lægge fotos op fra jeres fest:
https://www.facebook.com/pages/Farre-Forsamlingshus/180886968706826
Mange af dem der gennem tiden har lejet forsamlingshuset, er begejstrede for bl.a. den høje standard, det funktionelle køkken, og det enkle (men flotte) service.
Tryk på billedet nedenfor, og download en plan af forsamlingshuset, som er lige til at printe ud og lave jeres egen bordplan efter.
Planen er i mål 1:100 – dvs. 1 cm = 1 meter.
Planen printes ud på A4, som et PDF-dokument.
Parkering ved eller omkring Farre Forsamlingshus, SKAL foregå på de markerede P-pladser, som anvist nedenfor (Klik på billedet, for at få vist en version i større opløsning):
![]() |
Alle offentlige arrangementer i Farre Forsamlingshus, støttes af Vejle Kommune. |