Sommerfesten i Farre 2019 – En STOR succes, omend våd…

Torsdag den 8. august blev sommerfesten i Farre skudt i gang med et løb/gåtur – arrangeret af Danpo og Farre Idrætsforening i samarbejde.

Der var 30 fra Danpo og 100 fra Farre der deltog i løbet/gåturen, og det satte rammerne for en rigtig god start på årets sommerfest i Farre. Efterfølgende var Danpo vært for aftensmad i teltet, hvor nogle af Danpos mange kyllingeprodukter var på menuen.

Fredag kl. 19.00 – var det tid til gadefodbold, hvor unge som gamle kunne stille op på hold, og spille mod hinanden. Der var præmie-overrækkelse og hygge i teltet inden den legendariske tombola blev åbnet op for første gang, med salg af lodder.

Der skal lyde en kæmpe stor tak til alle der sponsorerede gaver til årets tombola – ikke mindre end 800 gevinster var der i puljen. Og overskuddet fra tombolaen går til realisering af idrætsforeningens frivillige arbejde.

Lørdag startede ud med morgensang i Farre Kirke, hvorefter Farre Borgerforening var vært ved morgenkaffe i teltet på sportspladsen. Og kl. ca. 10.00 dukkede en ulv op i teltet!!! Men bare rolig, ulven viste sig at være meget venlig – for det var nemlig Lupus med spillenummer 99 fra FC Midtjylland.
Lupus tog alle ungerne med på fodboldbanen, og udfordrede de voksne til en fodboldkamp. Herefter gav Lupus autografer og krammere til børnene.

Vejret til sommerfesterne i Farre – er altid en satsning – og med aktiviteter i teltet, kunne man være nogenlunde sikker på forholdsvist tørt vejr. Årets “kyllinge-banko” måtte i år sættes på pause under en kraftig byge, da opråberens stemme simpelthen ikke kunne overdøve den larm som regnen lavede på teltdugen.
Gevinsterne til bankospillet, var doneret af Danpo (Kyllinger), Yrsa Mortensen (produkter fra Tupperware), Fary Lochan (lokalt produceret gin), MIDTjysk Event (gavekort til oplevelser) og Jette og Allan Bro Pedersen (½ gris)!

Årets petanque-turnering blev desværre aflyst pga. regnvejret. Banerne var simpelthen for våde til at turneringen kunne afvikles.

Om eftermiddagen var der venskabskamp mellem Filskov og Farre – og sommerfesten blev afsluttet med fest-aften i teltet.

Menuen stod på helstegt pattegris med “hele svineriet” som tilbehør – og der blev spist, drukket og hygget til den store guldmedalje.

Der blev holdt auktion over en utrolig flot rævepelskrave, som var doneret af Majbritt og Tommy Vemmelund. Det vindende bud kom fra Karsten Pedersen, som bød 1000 kr. Karsten tog straks pelskraven i brug, som det kan ses på nedenstående animation.

Igen kan arrangørerne af årets sommerfest se tilbage på en masse gode minder – og begynde at lade op til næste års sommerfest. Den lokale opbakning er til stede!

STOR TAK til alle frivillige og alle der på den ene eller den anden måde har været med til at skabe og udfylde rammerne om sommerfesten 2019 i Farre!

Her er flere fotos – taget af diverse af byens beboere – fra de mange arrangementer og aktiviteter som blev afholdt i løbet af de tre dage…

Optakt til Danpo-løb-gåtur, med opvarmning ved Trine
Løbere ude på den 5 km lange tur
Fodgængere på ruten
Diverse grillede kyllingeprodukter til aftensmad
Danpo-fællesspisning i teltet
Danpo-fællesspisning i teltet
Gadefodbold 2019
Gadefodbold 2019
Gadefodbold 2019
Gadefodbold 2019
Gadefodbold 2019
Gadefodbold 2019
Gadefodbold 2019
Gadefodbold 2019
Morgenkaffe i teltet - ved Farre Borgerforening
Morgenkaffe i teltet - ved Farre Borgerforening
Lupus på besøg
Lupus varmer op med ungerne - inden kampen mod de voksne
Udvælgning af bankoplader - inden kyllinge-banko
Festmenuen til årets sommerfest
Helstegt pattegris med "hele svineriet"
Helstegt pattegris med "hele svineriet"
Tombolaudvalget
Del opslaget med venner og familie ...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Print this page
Print
Email this to someone
email