Farre Lokalråd – Ågade 30 er nu sat til salg

Farre Lokalråd, v/ Karsten Petersen, har været i dialog med ejerne af ejendommen på Ågade 30. Ejerne har nu besluttet, at de vil have den afhændet. De nuværende ejere har overtaget ejendommen på tvangsauktion, idet de har finansieret noget ombygning for
en tidligere ejer.

Arealer ifølge BBR:

  • Bebygget areal beboelse (bygning 1):  79 m²
  • 1. sal beboelse (bygning 1):  50 m²
  • Bebygget areal bygning 2:  35 m²
  • Grundareal 570 m²

Bygning 2 (sidebygning) er reelt ca. 26 m² baggang, toilet og fyrrum, ca. 14 m² garage og ca. 9 m² depot i alt ca. 49 m².
Huset har stået tomt i flere år, men fremtræder på trods af det rimeligt sundt og tilsyneladende uden fugt.
Istandsættelse er påbegyndt med bl.a. støbte gulve i stueetagen. Den resterende istandsættelse mangler.
Huset er indrettet med entré mod Ågade. Fra entreen er der indgang til to sammenhængende stuer også mod Ågade. I den anden halvdel af huset er der større køkken/alrum og soveværelse. I bagbygningen er der bagindgang og badeværelse. I forlængelse af denne del er der garage samt redskabsskur. Se skitse side 3.
I fyrrummet er der gaskedel og varmtvandsbeholder, som senest er serviceret i 2008

Kunne du være interesseret i et “håndværker-tilbud” – eller kender du nogen – så kan du se hele salgsopstillingen (inkl. fotos af eksist. forhold samt planskitse) – og downloade den som en PDF-fil – tryk HER

Yderligere henvendelse til Karsten Petersen på mobil: 21 28 77 28 Mail: kp@sadolin-albaek.dk

Del opslaget med venner og familie ...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Print this page
Print
Email this to someone
email