Biblioteksbussen kommer til Farre

Fra august kan du benytte biblioteksbussen, som kommer til at holde overfor Anlægsvej 3 onsdag i ulige uger fra kl. 15-15.30.

Bussen er et bibliotekstilbud fra Vejle Kommune, som alle frit kan bruge.

Biblioteksbussen har et fint udvalg af bøger til både børn og voksne, derudover magasiner, film, musik, spil. Det er gratis at låne materialerne og du kan bestille materialer fra Vejle Bibliotekerne og hente dem i bussen. Læs mere på vejlebib.dk

Vi håber, at borgerne i Farre tager godt imod biblioteksbussen!