Vigtig information fra Farre Vandværk

Farre Vandværk har i dag fundet enterokokker i vandet. Derfor anbefaler embedslægen, at brugerne af vandet fra Farre Vandværk koger deres drikkevand.

Anbefalingen gælder for alle de 196 husstande, der er koblet op på vandværket. Vandet skal spilkoge i et helt minut. Hvis man bruger elkedel, skal man koge vandet op to gange med to til fem minutters mellemrum.

Man kan uden problemer drikke afkølet, kogt vand. Man bør også skylle grøntsager og børste tænder i afkølet kogt vand. Der skal også bruges afkølet kogt vand i kaffemaskinen, fordi temperaturen her eller ikke kommer højt nok op. Til gengæld kan forbrugerne trygt bruge vandet fra hanen, når de koger kartofler, pasta eller lignende.

Man kan bruge sin opvaskemaskine som man plejer. Men embedslægen anbefaler, at man bruger kogt vand, hvis man vasker op i hånden. Man bør også bruge kogt vand, når man tørrer køkkenbordet af og gør rent andre steder, hvor man håndterer madvarer.

Hvis man er kommet til at drikke vandet direkte fra hanen, er risikoen for at blive syg meget lille. Men føler man sig dårlig, skal man kontakte sin egen læge.

Hvis din husstand er koblet op på Farre Vandværk, får du direkte besked om kogeanbefalingen via et brev i postkassen.

Farre Vandværk er i gang med at finde kilden til forureningen. Der er bestilt nye prøver af vandet, og forbrugerne vil løbende blive orienteret og får også direkte besked, når vandet igen kan drikkes.

Nødforsyning er etableret til Danpos Vandværk nu.

Farre Vandværk får taget nye vandprøver/målinger mandag den 1. juli – prøverne analyseres tirsdag den 2. juli – og der forventes endeligt svar på prøverne onsdag den 3. juli.

Farre Vandværk holder alle sine forbrugere underrettet via løbeseddel i postkassen.

Del opslaget med venner og familie ...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Print this page
Print
Email this to someone
email