Ny kanaloversigt fra YouSee 2019

Farre Antenneforening har modtaget følgende fra YouSee – der kommer til at foregå en kanalomlægning af nogle af de kanaler som vi modtager via YouSee. Ændringerne er sat til at foregå den 29. januar mellem kl. 01.00 og 10.00:

Nyt om tv-kanaler og ny kanalrækkefølge
Viasat Golf og Discovery Science kommer i YouSee’s Fuldpakke

  • Har jeres medlemmer eller beboere Fuldpakken (Tillægspakke) får de Viasat Golf og Discovery Science som nye kanaler i deres tv-pakke. Det skyldes, at kanalerne Nat Geo People og TNT er lukket.

Comedy Central skifter 7.-8. januar 2019 navn til Paramount Network

  • Kanalen viser et bredt spænd af internationalt kvalitetsindhold fra MTV, Comedy Central, TV Land og Channel 5. Morgentimerne på Paramount Network er reserveret til de mindste og vil fra kl. 05-09 vise de bedste børneprogrammer fra Nickelodeon

Kanaler, som er lukket og udgået som Ekstrakanaler og Bland Selv

  • C More Golf, Discovery Showcase og Discovery World er lukket og udbydes ikke længere som Ekstrakanal eller Bland Selv-kanal

Vi ændrer lidt på kanalrækkefølgen
Samme dag som vi udfører kanalomlægningen i jeres forening, ændrer vi også på kanalrækkefølgen. Det betyder, at der ændres i rækkefølgen for enkelte kanaler bl.a. for at give plads til den nye kanal, Xee.

Kanal Ny kanalplads
TV 2 2
TV3 3
Xee 4
DR2 19
DR3 20
DR K 21
MTV 24
Viasat Golf 40
Discovery Science 47

Bemærk!
Xee vil ved lancering den 20. januar ligge på kanalplads 62. Først ved  kanalomlægningen i jeres forening flytter Xee til kanalplads 4.

Viasat Golf og Discovery Science kan ses i YouSee’ s Fuldpakke (Tillægspakke) fra 7. januar 2019. Viasat Golf på kanalplads 51 og Discovery Science på kanalplads 19. Først ved kanalomlægningen i jeres forening flytter kanalerne til deres nye faste kanalpladser: Viasat Golf på kanalplads 40 og Discovery Science på kanalplads 47.

I kan downloade en ny kanaloversigt. Den kan f.eks. lægges op på jeres hjemmeside.

Hent kanaloversigt 2019
Tjek hvornår kanalomlægningen sker hos jer
På Driftsinformation kan I indtaste en adresse i jeres forening for at se, hvornår kanalomlægningen og ny kanalrækkefølge sker hos jer.

  1. Gå til Driftsinformation – og indtast en adresse
  2. Klik på Fremtidige
  3. Klik på Tv, og find datoen for hvornår jeres medlemmer og beboere får ny kanalrækkefølge.

På dagen, hvor kanalomlægningen finder sted i jeres område, vil der forekomme korte afbrydelser af tv-signalet om natten.

Bemærk!
Hvis I selv sammensætter jeres tv-udbud, vil kanalomlægningen og evt. nye kanaler i jeres udbud fx Xee samt den nye kanalrækkefølge ske ifølge den aftale, I har lavet med YouSee Foreningssalg.
Derfor vil en dato for kanalomlægningen i jeres forening IKKE fremgå i ’Driftsinformation’. Kontakt venligst jeres lokale konsulent, hvis I har spørgsmål til jeres kanalomlægning.

Information til jeres medlemmer og beboere
I ugerne 3-8 vil vi i ugen op til kanalomlægningen i jeres forening sende en e-mail med information om Xee og den nye kanalrækkefølge. Mail sendes kun til de af jeres medlemmer og beboere, som har givet ok til, at vi må kommunikere til dem. Og som har et direkte regningsforhold på deres tv-pakke hos YouSee.


Hjælp til kanalomlægningen

På yousee.dk/kanaler kan jeres medlemmer og beboere finde vejledninger og hjælpevideoer, som forklarer, hvordan man genindlæser  kanaler på tv’et. På nogle tv’er vil det være nødvendigt, at genindlæse kanaler, før f.eks. Xee og den nye kanalrækkefølge kommer frem.

Tv via kabel-tv-stikket med tv-boks (Humax)
Har jeres medlemmer eller beboere en YouSee Tv-boks (Humax) vil de opleve, at de om natten mellem 7.-9. januar eller mellem 14.-15. januar, får den nye kanalrækkefølge. Har de selv oprettet en Favoritliste, kan de efterfølgende placere de nye kanaler dér, hvor de ønsker det.

Del opslaget med venner og familie ...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Print this page
Print
Email this to someone
email